skærmbillede 2026 06 22 kl. 14.16.12 Dansk virksomhed

Filtrerer efter varekategorier
Filtrerer efter varekategorier

Mere end 6.000 produkter

Over 400 mærker

3-klik produkt finder

AFLØBSSLANGE TIL VASKEMASKINER & OPVASKEMASKINER

Afløbsslangen er gemt godt væk under din vaskemaskine eller opvaskemaskine. Derfor glemmer vi nemt at tjekke den for skader og lækage. Men faktisk kan en ødelagt afløbsslange resultere i, din opvasker ikke vasker rent, eller at den lækker vand, hver gang du starter en vask. Vi råder dig derfor til at give dine hvidevarer et hurtigt eftersyn regelmæssigt, så du for eksempel undgår gulvskader på grund af lækage eller hårdhed i din afløbsslange.

Kan du ikke finde hvad du leder efter?

Hos Repart kan vi skaffe næsten alt indenfor reservedele til hårde hvidevarer. Hvis du ikke finder det du skal bruge på vores shop, så ring endelig til os, så vi sammen kan finde frem til den rigtige reservedel.

AFLØBSSLANGER TIL VASKE- OG OPVASKEMASKINER

En afløbsslange til vaskemaskine og opvaskemaskine bruges til at dræne vaskevandet til et afløb uden at spilde vand eller skabe oversvømmelse. Derfor er det utrolig vigtigt, at din afløbsslange er i god stand, så den kan føre vandet fra din vaskemaskine og opvaskemaskine ud i afløbet uden du skal skænke det en tanke.

FLEKSIBILITET ER ALTAFGØRENDE

En afløbsslange til vaskemaskine eller opvaskemaskine er fremstillet af gummi eller plastik, der typisk tåler kogevask på 90 grader uden at tage skade. Materialet er fleksibelt og kan strækkes og vendes, så den nemt kan monteres uanset hvor afløbet sidder i forhold til din vaskemaskine. Vores Flex afløbsslange kan for eksempel strække sig helt fra 120 til 400 cm.

Hvis det elastiske gummimateriale med tiden bliver hårdt, mister afløbsslangen sin fleksibilitet. Og en fleksibel afløbsslange er altså vigtig for at madresterne kan skyldes gennem slangen og ikke sætter sig fast undervejs.

Hvis din opvaskemaskine pludselig ikke vasker rent mere, er en af de mange mulige årsager en tilstoppet slange. Vi foreslår, du først tjekker din spulearm og vandfilter for tilstopning, da disse reservedele er lettest at tilgå. Hvis bestik og tallerkener stadig kommer ud med smuds på, skyldes problemet sandsynligvis en tilstoppet afløbsslange.

SÅDAN RENSER DU EN TILSTOPPET AFLØBSSLANGE

Sørg altid for at afbryde strømmen, inden du går i gang med en reparation af din opvaskemaskine. Det nemmeste er at trække stikkontakten ud, men du kan også fjerne afbryderen i afbryderpanelet, hvis stikket er gemt langt væk.

For at få adgang til afløbsslangen til din opvaskemaskine, skal du fjerne panelet under dørlågen. Afløbsslangen er monteret på pumpen under den nedre spulearm. Inden du løsner afløbsslangen i din opvasker, lægger du et håndklæde eller en balje foran opvaskeren for at undgå vand på gulvet.

Spul nu slangen med vand for at løsne eventuelt skidt. Har du en haveslange, kan du med fordel bruge den med fuldt tryk på. Tjek din afløbsslange for ridser, nu du alligevel står med den i hånden. Har du eksempelvis oplevet at et glas er sprunget, kan glasskårne nemt have ødelagt slangen.

Fastmonter slangen igen og kør en tom opvask – så burde du få rent service igen. For det mest optimale resultat bør du gentage arbejdet med recirkuleringsslangen.

VÆLG DEN RIGTIGE TYPE SLANGE

Vi har både kraftige ekstra lange afløbsslanger til industrimaskiner og korte afløbsslanger til dit hjem. Du kan også finde en afløbsslange til vaskemaskine med indbygget Aquastop, så du sikrer dig mod overløb. Vær opmærksom på, at der er forskel på, om afløbsslangernes studs er i vinkel eller korte og lige. Når du køber afløbsslange til vaskemaskine eller opvaskemaskine, bør du derfor altid læse manualen på din maskine, så du er sikker på, du at vælger den rigtige størrelse.

Du kan trygt købe dine opvaskemaskine reservedele hos Repart. Vi har mere end 30 års erfaring, hvilket gør os til nogle af de ældste i branchen. Vi sender til hele landet med PostDanmark, og køber du flere varer af gangen, betaler du stadig en fast lav pris på 39 kr. i forsendelse.

Scroll to Top

Sådan finder du modelnummeret

Mærkepladen viser de oplysninger, du skal bruge for at finde den rigtige reservedel. Vælg apparattype i guiden, og se hvor mærkepladen typisk sidder.

Find modelnummeret på din vaskemaskine

På de fleste vaskemaskiner sidder mærkepladen ved lågen. Åbn lågen helt, og kig:

1. på indersiden af lågen
2. i lågeåbningen
3. bag lågen til trevlefilteret

vaskemaskine med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på din tørretumbler

På de fleste tørretumblere sidder mærkepladen ved lågen. Åbn lågen helt, og kig:

1. i kanten af lågeåbningen
2. på indersiden af lågen
3. bag klappen til kondensatorfilteret

tørretumbler med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummer på din opvaskemaskine

På de fleste opvaskemaskiner sidder mærkepladen på lågens indvendige metalkant. Åbn lågen helt, og kig:

1. øverst på lågens indvendige kant
2. langs højre eller venstre kant på indersiden af lågen

På nogle modeller er oplysningerne trykt direkte i metalkanten. Tør kanten af, hvis kalk eller snavs gør nummeret svært at se.

opvasker med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på køl og frys

På de fleste køleskabe, fryseskabe og køle-/fryseskabe sidder mærkepladen inde i skabet. Åbn lågen, og kig:

1. i toppen af køleskabe ved lyset eller modsat lyset
2. bag grøntsagsskuffen. Tag skuffen helt ud for at komme til
3. i toppen af fryseren bag øverste vippelåge eller skuffe
4. i bunden af fryseren bag nederste skuffe

Fjern is, hvis den dækker mærkepladen, så du kan aflæse oplysningerne.

kølefryse skab pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummer på dit komfur eller ovn

På de fleste komfurer og ovne sidder mærkepladen ved ovnlågen eller ovnåbningen. Åbn lågen, og kig:

1. på rammen under panelet
2. langs venstre eller højre kant i ovnåbningen
3. i bunden af ovnen mellem hængslerne
4. bag magasinskuffen

Kan du ikke finde mærkepladen her, kan den sidde på siden af kabinettet.

komfur med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på din kogeplade

Mærkepladen sidder oftest under kogepladen. Kig op under den. Det kan være nødvendigt at tage en skuffe ud for at komme til.

Kan du ikke se mærkepladen nedefra, så løft kogepladen forsigtigt. Vær gerne to om det.

Kig efter mærkepladen:

1. på boksen under kogepladen
2. langs kanten under kogepladen

kogeplade med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på din emhætte

På de fleste emhætter sidder mærkepladen inde i emhætten. Tag fedtfilteret eller lampeglasset af, og kig:

1. på indersiden af emhætten over fedtfilteret
2. under lampeglasset i lyskassen

emhætte med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på din støvsuger

På de fleste støvsugere finder du mærkepladen her:

1. på undersiden af støvsugeren. Vend støvsugeren forsigtigt om for at se bunden
2. inde i poserummet. Tag posen ud, hvis den er i vejen

 støvsuger med pil 

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Find modelnummeret på småapparater

På mange småapparater sidder mærkepladen på undersiden. Vend apparatet forsigtigt om, og kig:

1. på undersiden af apparatet

Kan du ikke finde mærkepladen her, så kig bagpå eller ved ledningen.

blender med pil

Er du i tvivl? Send et billede af mærkepladen på salg@repart.dk eller ring til os på 86250211.

Tip: Kig efter modelnummer, E-nr., PNC, produktnummer, servicenummer eller typenummer. Numrene består normalt af bogstaver og tal og kan have bindestreg eller skråstreg.